地域と言語を選択してください

メニュー

Features Denmark 22-02-2021

3 min read

Better Energy A/S og Hitachi ABB Power Grids bidrager til den hurtige grønne omstilling

Solar and windmills in sunset

Danmarks største solpark med en leveringskapacitet på over 200 MW etableres netop nu af Better Energy A/S ved Holstebro. Byggeriet er et eksempel på, hvordan hurtig, grøn omstilling kan realiseres. På blot ét år opstilles en halv million solcellepaneler og et modul-baseret elforsyningsanlæg fra Hitachi ABB Power Grids, som tilsammen vil producere strøm svarende til 127.000 husstandes forbrug.

Projekt ”Heartland” er designet, så omtrent halvdelen af energiproduktionen sælges til modevirksomheden Bestseller, som dermed får dækket hele deres energibehov fra solpanelerne. Det reducerer ganske drastisk det CO2-aftryk, som virksomheden afsætter i forbindelse med produktionen af tøjmærker som Jack & Jones, Vero Moda og Vila.

Hurtigt og pladsbesparende

Solparken, som står klar til drift i sommeren 2021, vil være den største solpark i Nordeuropa. Den høje effekt gør også, at solparken bliver den første, der skal tilsluttes det danske eltransmissionsnet. Det skyldes ikke mindst løsningerne fra Hitachi ABB Power Grids, som leverer det nødvendige elforsyningsanlæg, i form af container-moduler, med udstyr præinstalleret og testet fra fabrikken. Det betyder, at solparkens højspændings-komponenter bygges i et beskyttet fabriksmiljø, for derefter at blive flyttet til Holstebro. Container-løsningen er hurtig at opføre, og den er væsentligt mindre pladskrævende, så arealet kan udnyttes mere effektivt til flere solpaneler.

Unik kvalitetssikring

Solparkens størrelse og den samlede energiproduktion forudsætter en stor opmærksomhed på kvaliteten af den strøm, som anlægget leverer. Derfor er der etableret en ”power quality”-løsning, som løbende måler og kvalificerer, at der ikke opstår unødig støj på elnettet, når solparken leverer strøm. Den løsning er gjort mulig med specielle spændingsmålere installeret i det gas-isolerede 150 kV-anlæg, som er leveret i container-modulerne.

Containerløsning
Eksempel på en containerløsning fra Hitachi ABB Power Grids. Containerløsningerne gør projektet hurtigt at opføre samt væsentligt mindre pladskrævende end andre typer løsninger.

Grøn game-changer

Det er Bestsellers danske moderselskab Heartland A/S, der står bag det bæredygtige og grønne projekt. Med til historien hører også, at samarbejdet mellem Hitachi ABB Power Grids og Better Energy A/S, samt den hurtige, fleksible og effektive måde at opføre solparker på, kan være med til at få den grønne omstilling til at blive en realitet. Simpelthen fordi der går under ét år fra byggetilladelse til at en park kan være i drift med den her metode. Til sammenligning vil en konventionel løsning til en solpark tage op til tre år at gøre klar til drift – og en vindpark helt op til otte år.

Sikker og hurtig tilslutningsløsning

Den grønne energi fra Heartland sendes til 150 kV-nettet gennem en præfabrikeret container-løsning, som består af et 170 kV GIS koblingsanlæg. Containerløsningen indeholder ligeledes udstyr til kontrol og overvågning, beskyttelsesrelæer for de to power-transformere og kabelstrækningen samt udstyr for ”power quality”- måling.

Containeren placeres på en sokkel, hvorefter kabel og power-transformerne kan tilsluttes på kort tid.

Hurtig levering af kraftigt gods

Hitachi ABB Power Grids har leveret 261 stk. distributionstransformere til Projekt Heartland. Transformerne er leveret på i alt 31 lastbiler fordelt over en leveringsperiode på blot 10 uger.

 

Om Hitachi ABB Power Grids

Hitachi ABB Power Grids er en global teknologileder med en samlet arv på næsten 250 år og beskæftiger cirka 36.000 mennesker i 90 lande. Virksomheden har hovedkontor i Schweiz og betjener forsynings-, industri- og infrastrukturkunder på tværs af værdikæden og nye vækstområder som bæredygtig mobilitet, smarte byer, energilagring og datacentre. Med en imponerende track record, globalt fodaftryk og uovertruffen installeret base, balancerer Hitachi ABB Power Grids sociale, miljømæssige og økonomiske værdier. Powering Good for en bæredygtig energifremtid med banebrydende og digitale teknologier, som den foretrukne partner til at muliggøre et stærkere, smartere og grønnere elnet. www.hitachiabb-powergrids.com

Contacts

Tina Heinecke

HR & Communications Manager

    +4530561655